Brug din egen facade aktivt til kampagner,
aktuelle tilbud, produktlanceringer…


Udnytter du din facade optimalt?

Stadig flere virksomheder får øjnene op for reklameværdien af deres facader. Er din virksomhed placeret ud mod en trafikeret vej, kan facaden være flere millioner kr. værd årligt, hvis du sammenligner med priserne på traditionelle outdoor-medier. Og det gode ved det hele er, at pladsen er din, og den er gratis.


Stor synlighed og flere kunder i butikken

Med Harboe Skilte´s facadereklamekoncept kan du – til lave omkostninger – få fuld udbytte af facadens reklamepotentiale. Vi gør det nemt og hurtigt for dig at tilpasse reklamebudskaberne til nyheder, aktuelle tilbud, kampagner, produktlanceringer, mv. Det skaber øget synlighed, flere kunder i butikken og signalerer, at ”her sker der noget”. Din egen facade kan med ét blive en integreret del af dit marketing-mix på samme måde som outdoor, tv-spots, radio og print. Mange virksomheder er også begyndt at udleje facadereklamepladsen til leverandører og sam-arbejdspartnere. Dermed kan din facade blive en direkte indtjeningskilde for dig.


Lån facadereklamesystemerne – Gratis!

Vi udlåner og servicerer facadereklamesystemerne gratis. Vi forlanger kun til gengæld, at du får produceret reklamen gennem os, når du ønsker at skifte facadereklamen. Og naturligvis er vores priser yderst konkurrencedygtige.


Den bedste kvalitet – helt enkelt

Vi benytter udelukkende de absolut bedste materialer. Vi trykker facadereklamen på en perforeret presenningsdug, der sikrer, at motiverne altid står knivskarpt, og at facadereklamen kan spændes helt ud, så den får udtryk af et billboard frem for et blafrende stofbanner. Farverne på facadereklamen blegner ikke, og facadereklamerne kan uden problemer genbruges.


Hurtig bestilling – sikker levering

Vi har udviklet et enkelt bestillingssystem, der gør det nemt, hurtigt og problemfrit for dig at bestille facadereklamen. Vi klarer alt, fra vi modtager elektronisk materiale til produktion og montage. Vi tilbyder også at opbevare reklamerne for dig, til senere brug.


Hvad med lovgivningen?

Facadereklamen får med vores facadereklamesystem status som en midlertidig reklame og kan derfor uden problemer ophænges de fleste steder.


Facadereklame – outdoor til markedets billigste kontaktpris

Facadereklame er ensbetydende med dominans i bybilledet og på indfartsvejene. Sammenligner man med priserne på tilsvarende kommercielle outdoormedier, repræsenterer din facade – afhængig af placering – en markedsføringsværdi på op til 1 mio. kr. årligt.


Vi gør det let for dig
Vi tilbyder gerne et uforpligtende konsulentbesøg, hvor vi sammen kan gennemgå dine muligheder. Vi beregner den samlede markedsføringsværdi af din facade, og tilbyder desuden rådgivning, sparring og hjælp til den optimale placering og størrelse for facadereklamen, grafisk udformning, mv. Gennem mange år i branchen ved vi, hvad der virker.